Vil du være med til at skabe bedre produktivitet og kvalitet i byggeriet i Danmark? Og har du lyst til at arbejde aktivt med at skabe grundlaget for at byggeprojekter gennemføres effektivt og med et optimalt resultat? Så er jobbet som projektleder på beskrivelsesområdet hos Molio måske noget for dig?
I Molio – Byggeriets Videnscenter udvikler vi digitale værktøjer, der skaber værdi og sikrer sammenhæng mellem alle byggeriets faser.
Molios Beskrivelsesværktøj har gennem mange år været de facto-standarden for udarbejdelse af beskrivelser, og det anvendes af majoriteten af de større projekterende virksomheder i Danmark.
I løbet af 2020 vil Molio udvikle en ny version af beskrivelsesværktøjet, der er tilpasset nye samarbejdsformer, hvilket bl.a. omfatter, at digitalisering og samspil med bygningsmodeller vil være et centralt emne.
Derfor søger vi en medarbejder, der kan indgå et team, hvor Molio samarbejder med de allerdygtigste faglige kompetencer om at udvikle et effektivt værktøj, der er dybt funderet i faglig viden, så både projekterende og udførende kan arbejde effektivt og opnå en større produktivitet og bedre projekter.
Den ideelle profil er en erfaren og selvkørende projektleder med dyb byggefaglig indsigt og et meget stærkt drive i forhold til at gennemføre udviklingsprojekter inden for den rette tid og pris og med der aftalte resultat.
Derudover er det en fordel, hvis du har en god viden om de softwarepakker, der anvendes i byggeriet, og besidder et godt byggefagligt netværk.
Om jobbet
Som beskrivelsesmedarbejder består dine primære opgaver i at understøtte det arbejde, som Molios faglige redaktører for beskrivelser udfører. Dette omfatter både at sikre, at de faglige redaktører får det grundlag, som de skal arbejde ud fra, og dels at bearbejde resultatet af de faglige redaktørers arbejde, så det kan udgives til kunderne på Molios hjemmeside.
Jobbet omfatter i høj grad også projektledelse i forhold til interne og eksterne projekter, så der løbende er overblik over status for projekterne, som kommunikeres både internt og eksternt.
Du får en bred kontaktflade ? både udadtil og internt i Molio, hvor du får mulighed for at trække på vores interne kompetencer inden for byggeteknik, kommunikation, markedsføring, salg og kurser. Du refererer til produktchef Kim Streuli.
Dine konkrete arbejdsopgaver, bliver at:
- Fungere som beskrivelsesmedarbejder hos Molio.
- Medvirke i planlægningen af produktionen inden for beskrivelsesområdet.
- Kommunikere med eksterne faglige redaktører om indhold, rammer og afleveringsterminer for konkrete opgaver.
- Deltage i aktiviteter i Molios netværk fx i form af brugergruppemøder, konferencer, erfagrupper, gå-hjem-møder og seminarer.
- Afholdelse af kurser for Beskrivelsesværktøjets brugere.
- Support af brugerne og dialog og erfaringsopsamling med medlemsvirksomhederne
- Udgive beskrivelsesværktøjet på Molios digitale platform.
- Følge international standardisering på området.
- Kommunikere om beskrivelsesværktøjets udvikling og værdiskabelse på forskellige kommunikationsplatforme.
- Gennemføre kortere- og længerevarende udviklingsprojekter i tæt samarbejde med branchens parter.
Vi forestiller os, at du:
- Er god til at samarbejde og er udadvendt, opsøgende og lyttende.
- Har en god faglig forståelse for et eller flere byggefaglige områder baseret på minimum 5 års erfaring fra arbejde på byggeprojekter som projekterende eller udførende.
- Har stor erfaring i anvendelsen af Molios beskrivelsesværktøj som projekterende, samt har udarbejdet beskrivelser i flere år.
- Har en relevant uddannelse af teknisk karakter og besidder gode analytiske og kommunikative evner.
- Har faglig stolthed og sans for en tværfaglig tilgang til arbejdet.
- Har forståelse for kundens, virksomhedernes og slutbrugernes behov.
- Har forståelse og interesse for byggeriets digitalisering.
- Har en målrettet og præcis kommunikationsform i både skrift og tale.
- Er udadvendt med stærke samarbejdsevner med en troværdig og positiv adfærd.
- Er yderst selvkørende, kan prioritere din tid og er fleksibel.
- Har let ved at skabe og bevare overblik.
- Er energisk, dynamisk og arbejder struktureret.
Molio tilbyder:
- Et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en spændende virksomhed, hvor miljøet er uformelt og humoristisk med en ligefrem omgangstone.
- Gode udviklingsmuligheder og stor indflydelse på egne arbejdsopgaver.
- Mulighed for at arbejde på et højt fagligt niveau i samarbejde med de allerbedste faglige kompetencer i byggebranchen.
- Attraktiv løn efter kvalifikationer, pensionsordning og god frokostordning.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Din ansøgning kan sendes via knappen "Send ansøgning" med ansøgningsfrist den 12. februar 2020. Alle henvendelser behandles fortroligt. Tiltrædelse er hurtigst muligt.
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte produktchef Kim Streuli på mail ks@molio.dk eller telefon 44 89 06 83.
Om Molio – Byggeriets Videnscenter
Byggebranchen er midt i en spændende digital transformation og Molio udvikler i tæt samarbejde med brugergrupper og faglige netværk, digitale værktøjer og services til alle byggeriets faser. Vi arbejder desuden med formidling, kommunikation og kompetenceudvikling til at understøtte den digitale transformation.
Molio er en erhvervsdrivende fond, og Molio drives kommercielt. Molios produkter og services udvikles og leveres på markedsmæssige vilkår, mens driftsoverskud anvendes til videreudvikling og not for profit aktiviteter.
I Molio er du omgivet af dygtige kollegaer. Vi har dyb respekt for viden, og vi tror på, at et højt fagligt niveau er helt afgørende for at nå vores mål. Derfor støtter vi dine muligheder for hele tiden at blive dygtigere og udvikle dig.